Det globale ansvar og FN’s verdensmål – Jacob Dahl Rendtorff
Jacob Dahl Rendtorff er professor i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Roskilde Universitet.
FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling er blevet en målestok for politisk og økonomisk succes i kommuner og virksomheder og overalt i Danmark.
Men hvad er det globale ansvar for klima, miljø og menneskerettigheder? Og hvilken etik ligger bag?
Hvilket ansvar har vi for de globale udfordringer med klimaforandringer, miljøproblemer, stigende ulighed og menneskerettigheder? Hvad er sammenhængen mellem etisk og socialt ansvar og behov for global handling?
Det er spørgsmål som professor Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet diskuterer i dette tankevækkende foredrag. Herudover berører han også tanker om gentænkning af det politiske og økonomiske ansvar i forhold til de kommende generationer og bæredygtig udvikling.

