Den unge kvinde, som vi kender som Alugod, var i sin samtid for 1800 år siden en meget betydningsfuld person. Alugod var en attenårig fyrstedatter, der kom til Furesøegnen som en del af en brudealliance mellem magtfulde mennesker på Stevns og Furesøegnen. Alugod døde kort efter hun kom til egnen, formentlig som følge af den første pandemi i historien – den Antoninske pest.

Alugod blev fundet 1944 i en grav på Flyvestationens område med sit skelet og et meget rigt og fornemt gravudstyr bestående af sølvsmykker og importerede bronze genstande fra Romerriget. Som noget ganske enestående er et stort sølvsmykke fra graven forsynet med hagekors og navnet Alugod skrevet med nogle af de tidligste runer vi kender i Danmark.

2019 blev der på Retsmedicinsk Institut gennemført en rekonstruktion af Alugods ansigt. I dag er Alugod sandsynligvis den person i danmarkshistorien, der kan føres længst tilbage i tiden med kendt navn og udseende.

Historien om Alugod og ansigtsrekonstruktionen vil blive fortalt af Værløses Niels Bødker Thomsen, der er specialist i Værløseegnens historie fra oldtid til nutid.